Din pude skal støtte dit hoved optimalt og bidrage til både varmeisolering og ventilation. Det er vigtigt, at den supplerer madrassen godt. Vælg derfor først din madras og bagefter puden. Vær også opmærksom på, om puden kan vaskes.
Tjekliste når du prøver en pude
Når du ligger på ryggen
- Det er vigtigt, at dit hoved ligger på linje med din rygsøjle.
- Hvilken pude giver bedst støtte til din nakke?
- På hvilken pude slapper du mest af i nakkemusklerne?
Når du ligger på siden
- Det er vigtigt, at dit hoved ligger på linje med din rygsøjle.
- Hvilken pude støtter bedst din nakke, især mellem hoved og skulder?
- På hvilken pude slapper du mest af i nakkemusklerne?
En klassisk eller formstøbt pude?
Generelt set er der to slags puder: De klassiske puder der skal ”rystes i form” og de formstøbte puder. Det bedste valg for dig er frem for alt et spørgsmål om smag.
Den klassiske pude
- Oftest fremstillet af en kombination af dun og fjer - jo flere dun, desto blødere er puden.
- Dit hoved synker ned i puden.
- Varm følelse, god ventilation.
- Findes også i syntetmaterialer (meget allergivenligt).
Formstøbt pude
- Oftest af latex.
- Dit hoved synker ikke så dybt ned i puden.
- God ventilation, føles køligere.