Deventer, 11. maj 2010 - Royal Auping bv er i Reader's Digests læserundersøgelse "Trusted Brands 2010" for fjerde år i træk blevet kåret som det mest pålidelige senge-brand i Holland.
Med 35,6 % af stemmerne ligger Auping langt foran undersøgelsens nr. 2 og 3, Beter Bed (20,3 %) og IKEA (6,3 %). Undersøgelsen omhandlede bl.a. kvalitet, forholdet mellem pris og kvalitet og i hvilken grad brandet opfylder forbrugernes behov. På alle disse "tillidsfaktorer" scorede Auping højest blandt senge-brandene.
Hollandsk kvalitet
Auping blev grundlagt i Deventer i 1888 af Johannes Auping. Den privatejede hollandske virksomheds sengeproduktion foregår stadigvæk på de fire hollandske fabrikker. "I vanskelige økonomiske tider efterspørger forbrugerne især pålidelige brands," siger Marjan Reitsma, kommunikationschef i Auping. "Vi er meget glade for, at forbrugerne anerkender Auping som et brand, der tilbyder ensartet hollandsk kvalitet til en god pris, og som en virksomhed, der lytter til kundernes ønsker.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen "Trusted Brands 2010" er den tiende udgave af læserundersøgelsen, der gennemføres af Reader's Digest. Undersøgelsen tegner et billede af forbrugernes tillid til forskellige brands inddelt i 20 kategorier, f.eks. "bil", "bank" og "vaskemidler".
Om Auping
Royal Aupings historie går tilbage til 1888, hvor den hollandske smed Johannes Auping udviklede verdens første hospitalsseng med fjedrende spiralbund. Den nye sengebunds åbne struktur øgede ventilation af madrassen og dermed sengens generelle hygiejne og komfort. Med den nye ventilerende sengebund revolutionerede Auping fremtidens sengedesign og virksomheden har siden lanceret en lang række banebrydende sengedesigns. I 1967 lancerede Auping således den første justerbare seng nogensinde. Innovation og forskning er omdrejningspunktet og udgør sammen med AVS-filosofien (Aktiv Ventilation & Støtte) Aupings vigtigste fokusområder.