Generelle garantibetingelser

Varemærket Auping giver garanti for årelang problemfri funktion. Auping gør brug af de bedste kvalitetsmaterialer med lang levetid. Hvert eneste produkt er fremstillet med største omhu og gennemgår en omhyggelig kontrol, inden det forlader fabrikken.

 

Auping giver livslang garanti på materiale- og fabrikationsfejl på alle sengebunde (hermed skal forstås: spiralbunde og stålrammer) med undtagelse af motorerne, gasfjedrene, elektronikken og dele af plast (f.eks. tekstilkanter og Comfortslides®). På materiale- og fabrikationsfejl på sidstnævnte og på madrasser og dyner ydes der 5 års garanti. På puder ydes der en garanti på 2 år. På øvrige artikler ydes der 5 års garanti.

 

Garantiperioden træder i kraft på datoen, der står på fakturaen. Det er dog en betingelse, at der er tale om korrekt montering og vedligeholdelse ifølge instruktionerne, og at der er tale om normal daglig brug.

 

Et garantikrav skal først anerkendes af Auping som velbegrundet. I tilfælde af en velbegrundet reklamation vil Auping udskifte det defekte produkt eller de defekte dele, uden at fakturere materialeomkostninger. Afhængigt af i hvilket land der gøres garantikrav gældende, omfatter det ikke automatisk godtgørelse af forsendelse af defekte produkter til Auping fabrikken eller Auping leverandøren for undersøgelse af reklamationen eller for reparation. Det samme gælder for returforsendelse af erstatningsprodukter eller reparerede produkter. Selve reparationen er gratis inden for garantiperioden.

 

Materiale- og fabrikationsfejl

Hvis der konstateres materiale- eller fabrikationsfejl, er Auping forpligtet til at udbedre sådanne fejl i henhold til Auping’s garantibetingelser. Hvis defekten ikke kan udbedres, erstatter Auping omkostningsfrit produktet inden for garantiperioden med det samme produkt eller et lignende produkt, såfremt det ikke længere kan leveres. Det er kun Auping, der afgør, om en fejl afhjælpes i form af udskiftning, reparation eller godtgørelse.

 

Garantikrav i tilfælde af defekter/beskadigelser som følge af uhensigtsmæssig handling (for eksempel overbelastning), forkert eller ukyndig brug eller som følge af normal slidtage afvises. Afhængigt af reklamationens art kan kombinationer med ikke-Auping produkter medfører begrænsninger i garantikravet.

 

Garanti

Der kan kun ydes garanti ved fremvisning af den originale faktura. Garantien gælder kun for den oprindelige køber. Anmeldelse skal ske hos Auping forhandleren, hvor produktet oprindeligt er købt, også selvom man i mellemtiden er flyttet til et andet land.

Garantien bortfalder, hvis produktet på et tidspunkt demonteres eller monteres af personer, som Auping ikke betragter som kvalificerede, medmindre brugsanvisningen ‘do-it-yourself’ indeholder montageforskrifter, og disse nøje er blevet fulgt.

Auping garantien gælder i alle lande, hvor Auping er repræsenteret. Auping forbeholder sig retten til ikke at yde garanti på Auping produkter, som transporteres til lande, hvor Auping ikke er repræsenteret.

Auping anbefaler, at Auping produkter kun købes hos autoriserede forhandlere. Garantibetingelserne er ikke gældende for produkter, som er købt på uautoriserede salgssteder (fysisk eller online).

 

Service
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til dit Auping produkt, er du velkommen til at henvende dig i den butik, hvor du købte produktet. Hvis butikken ikke længere sælger Auping produkter, kan du besøge den nærmeste Auping forhandler. Vores forhandlere kan kontakte Auping for dig.